|
Fastnet: Vagttelefon: |
+ 45 8648 5557
+ 45 2096 5554 |
I løbet af året tager vi på en række ture, hvor det pædagogiske formål varierer. På alle turerne lægges vægt på et højt aktivitetsniveau. Som udgangspunkt placeres turene i skolernes ferie, således at den daglige fokus fostyrres mindst muligt.
Årets første tur finder sted i uge 7, hvor vi tager på ski. Turens hovedfokus er at skabe sammenhold i ungegruppen, ligesom turen aktivt bruges til at opbygge relationsforhold og genskabe en positiv voksenkontakt.
Den næste tur finder sted i hverdagene op til påsken, hvor turen går til et sommerhus i Danmark. formålet er at øge de unges kendskab og viden om dansk historie og kultur.
Den tredie tur finder sted i kristi himmelfartsferien, hvor det er oplevelserne i naturen, der er sat i centrum. Turen går her typisk til Norge eller Sverige, hvor der er bedre muligheder for de store sammenhængende naturområder. Turene kan have det vidt forskelligt indhold f.eks. river rafting, hiking, mountainbike, vi klatrer og rapeller.
Årets sommertur har fokus på kultur, og går typisk til en større europæisk storby, hvorfra der arrangeres dagsture til de forskellige seværdigheder i området. Det tilstræbes at turene planlægges så der hænger sammen med større begivenhed. Eks. fodboldkampen FC-København- Barcelona. eller OL i London 2012
Efterårsturen går til de varmere himmelstrøg. Formålet er sol og varme, for at forlænge sommeren og dermed det gode humør for de unge. Igen er det en vigtig del af rejsen at kombinere med kulturoplevelser og fysisk udfoldelse.
Årets sidste større tur ligger i uge 52. Da vi af erfaring ved, at Nytårsaften er en af de dage hvor vores unge mennesker har størst chance for at få tilbagefald eller lave ny kriminalitet. Derfor har vi valgt at tage dem med på turen for at beskytte og holde dem fast i den positiv udvikling. Turen giver derudover rig mulighed for at få rystet rysten af skiene, hvilket drastisk øger udbyttet af turen i uge 7.
Læs hele aktivitetsplanen her: Aktivitetsplan 2012.pdf
Opholdsstedet Under Uret | Skovbrynet 6, Sahl | 7830 Vinderup | Mail: mail@underuret.com