|
Fastnet: Vagttelefon: |
+ 45 8648 5557
+ 45 2096 5554 |
Specialundervisning på Under Uret er et undervisningstilbud målrettet de unge der ikke kan rummes i folkeskolen. De unge har ofte haft en skolemæssig baggrund med utallige nederlag fra undervisningen i folkeskolen. De har skiftet skole mange gange og de har oplevet at blive smidt ud af skolen pga. uro, provokationer, vold og mobning.
I forbindelse med tilbuddet udfærdiger en individuel undervisningsplan hvor der undervises med særligt fokus på dansk, matematik, engelsk. Undervisningstilbuddet er bygget op af en projektdel og en undervisningsdel.
Målet for den enkelte ung er, at afslutte med folkeskolens afgangsprøve og sideløbende, at udvikle den unges kompetencer til senere at kunne modtage undervisning på almindelige vilkår; en ungdomsuddannelse eller deltage i et praktisk uddannelsesforløb.
Speciallærerne arbejder i henhold til Folkeskoleloven og følger undervisningsministeriets overordnede læseplaner. Undervisningen defineres som specialundervisning efter Folkeskolelovens § 20 stk. 3 samt § 33, samt bekendtgørelsen BEK nr 1373 af 15/12/2005. Der undervises i fagene ifølge Folkeskolelovens §5.
Opholdsstedet Under Uret | Skovbrynet 6, Sahl | 7830 Vinderup | Mail: mail@underuret.com